Gug Frydendal Model Jernbane (GFMJ) Gug Frydendal Model Jernbane  
/modeltog   Forsiden | Sidste nyt | Generelle artikler | Fotoalbum |
  /modeltog :: figurer på modeljernbanen :: maling   
 
GFMJ

» Sidste nyt

» Baggrund
»» Gug
»» Frydendal
»» Kærby
»» Skovdalen
»» Aalborg

» Fysiske rammer

» Opbygning
»» Facts
»» Sporplan
»» Sektioner
»» Landskab

» Materiel
»» Lyntog
»» Trækkraft
»» Personvogne
»» Godsvogne

» Fotoalbum
»» Lokomotiver
»» Personvogne
»» Godsvogne
»» Udstillinger
»» Biler
»» Opbygning af anlægget

» Digital

» Værksted

» Bøger

» Projekter
»» Bygning af Pc vogne

» Til salg


Generelle artikler

» Hvorfor bygge et anlæg?

» Autotransport

» Figurer

» Maling af figurer

» Forbedre plastbyggesæt
» Byg en sprøjtemalekabine
» Indkøb af modeltog

» Tips og tricks


Links

» Danske sider
» Udenlandske sider
» Producenter
» Danske butikker
» Udenlandske butikker
» MJ blade
» MJ klubber
» Inspiration
» Digital


Maling af figurer
Quick Info
Opdateret14-12-02
Oprettet14-12-02
Ændret afUlrik
Figurer kan på et modeljernbaneanlæg bruges til at øge realismen samt til at skabe miljøer, som fanger beskuernes blik. I denne artikel beskrives det, hvordan man selv kan male figurer fra firmaet Preiser, således at figurerne passer ind i det givne miljø.

Mere information om, hvordan figurer kan bruges på et modeljernbaneanlæg præsenteres i denne artikel.

Materialer og værktøj
Før vi går i gang med at male figurer, er der nogle få ting, der skal være på plads først. En kasse umalede figurer fra Preiser skal være indkøbt, her til højre er vist en kasse med 120 forskellige arbejdsmænd (Preiser nr. 16326). Ud over figurerne har vi brug for følgende værktøj:
  • Tynde pensler f.eks. i størrelserne: #2, #0 og #000
  • Akrylmaling fra f.eks. Humbrol
  • En skarp hobbykniv eller skalpel
  • Lille fil og fint sandpapir
Det kan godt betale sig at blande de farver, man skal bruge, inden man går igang. Som hudfarve kan Humbrol nr. 61 Matt Flesh bruges, men en mere vellignede hudfarve fås ved at blande halv Humbrol nr. 61 med halv Humbrol nr. 34 Matt White.

Med hensyn til andre farver kan man med fordel bl.a. bruge følgende nuancer til maling af figurer:
  • Hvid
  • Lyseblå
  • Mørkeblå
  • Grå
  • Rød
  • Sort
  • Brun
  • Orange
  • Grøn
  • Olivengrøn
  • Gul
Før vi går i gang...
Når figurerne tages op af æsken, kan de have et tynd oliefilm over sig, som stammer fra produktionen. Denne film kan fjernes fra figurerne ved at dyppe dem i varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel. De skal derefter lægges til tørre, inden figurerne kan males.

Efter at figurerne er blevet vasket og tørret, bør det undgås at røre dem med fingrene, således at malingen påføres en ren, fedtfri overflade.

Maleprocessen
Det er vigtigt at figurerne ikke skæres fri fra de støbegrater, som holder figurerne sammen. Ved først at skære figurerne fri som det sidste, har man noget at holde ved under maleprocessen.

Erfaringerne viser, at det er lettest at male figurerne i samme rækkefølge, som når vi mennesker tager tøj på. Det vil sige at der startes med at male alle områder med hud, så som ansigt, hænder og bare ben.

Herefter males trøjer og bukser i de ønskede farver, når den første lag maling er tør. Et andet tip ved maling af figurer er, at male en mængde figurer samtidig. Derved kan man spare en masse farveskift og tilhørende rengøring af pensler.

Til slut males alle detaljerne på figurerne så som hatte, sko, tasker mv.
     
  © 2000-2010, Ulrik Vesterbæk