Gug Frydendal Model Jernbane (GFMJ) Gug Frydendal Model Jernbane  
/modeltog   Forsiden | Sidste nyt | Generelle artikler | Fotoalbum |
  /modeltog :: stationer :: Frydendal   
 
GFMJ

» Sidste nyt

» Baggrund
»» Gug
»» Frydendal
»» Kærby
»» Skovdalen
»» Aalborg

» Fysiske rammer

» Opbygning
»» Facts
»» Sporplan
»» Sektioner
»» Landskab

» Materiel
»» Lyntog
»» Trækkraft
»» Personvogne
»» Godsvogne

» Fotoalbum
»» Lokomotiver
»» Personvogne
»» Godsvogne
»» Udstillinger
»» Biler
»» Opbygning af anlægget

» Digital

» Værksted

» Bøger

» Projekter
»» Bygning af Pc vogne

» Til salg


Generelle artikler

» Hvorfor bygge et anlæg?

» Autotransport

» Figurer

» Maling af figurer

» Forbedre plastbyggesæt
» Byg en sprøjtemalekabine
» Indkøb af modeltog

» Tips og tricks


Links

» Danske sider
» Udenlandske sider
» Producenter
» Danske butikker
» Udenlandske butikker
» MJ blade
» MJ klubber
» Inspiration
» Digital


Frydendal station
Quick Info
Opdateret18-09-04
Oprettet18-09-04
Ændret afUlrik
Denne side indeholder en beskrivelse af stationen i Frydendal, den omkringliggende by samt de industrier, der betjenes af GFMJ.

Frydendal
Frydendal er endestation for banen GFMJ, og byen ligger ved en fjord. Byen har et antal mindre industrier og en havn, hvor der både lastes og lodses almindeligt gods og landes fisk.

Da der kun findes et begrænset antal arbejdspladser i Frydendal, er der mange af indbyggerne som dagligt pendler mellem Frydendal og Gug for at gå på arbejde. Uddannelsesinstitutioner findes også i Gug, hvilket betyder at en del skoleelever på hverdagene rejser med tog mellem Frydendal og Gug. På grund af denne pendlertrafik afgår der mandag til fredag to daglige morgentog fra Frydendal til Gug, og to fyraftenstog den anden vej.

Om sommeren er Frydendal et yndet feriemål for indbyggerne i de større byer inde i landet, herunder også Gug, på grund af de mange sommerhuse i byens opland og den gode badestrand. Derfor byder sommerperioden på daglige ferietog, der bringer turister til og fra byen.

Sporplan
Herunder ses sporplanen over Frydendal.

Sporplan over Frydendal

Stationens faciliteter
På trods af at Frydendal er en mindre endestation, har stationen alle de faciliteter, som byens indbyggere og virksomheder efterspørger. Stationsbygningen indeholder foruden billetsalg og ventesal også en restaurant.

Byens posthus er placeret i forlængelse af stationsbygningen, så der holder tit en postvogn i spor 0. Spor 1 til 3 er forbeholdt ankommende og afgående persontog, mens spor 4 bruges til ankommende og afgående godstog. Henstilling af personvogne foregår i spor 5.

Til betjening af de mindre virksomheder uden egen sporforbindelse findes der på stationsområdet en læssevej med tilhørende læsserampe og stationens pakhus er placeret nær læssevejen.

Maskindepotet består en 17 m drejeskive, som betjener de to remiser - en til damplokomotiver med tre pladser og en til diesellokomotiver og motorvogne med to pladser. Der findes også en kulgård, askegrav og en vandkran - vandtårnet er placeret for enden af kulgården.

Adgangen til Frydendal Havn sker via spor 12, og havnen bliver betjent af den lokale rangermaskine Hs 368.

Industrier
Frydendal er ikke en stor industriby, men følgende industrier i og omkring Frydendal bliver betjent af banen:
Industri Forsendelse Anvendte vogne Signatur
Fiskeindustri Fisk If A + B
Maskinfabrik Landbrugsmaskiner Tf C
Frysehus Fisk Lukkede vogne D
Korn og foderstof Korn, landbrugsprodukter, gødning Hd, Tf E + F
Autoforhandler Nye biler, skrot Off 52, Off 59 og E Virtuel industri
Øldepot Øl og mineralvand Private ølvogne  

Bygninger i model
Herunder vises en liste med de modelbygninger, der skal bruges til at modellere Frydendal station med tilhørende bygninger, som beskrevet ovenfor.

Bygningens navn Model
Stationsbygning Heljan 157
Posthus ?
Godsindlevering Faller 152
Havnekontor ?
Kommandopost Heljan 1751
Dampremise ?
Dieselremise ?
Vandtårn Selvbyg
Vandkran Kibri 9940
Fiskeindustri ?
Maskinfabrik ?
Frysehus ?
Korn og foderstof ?
Øldepot ?


     
  © 2000-2010, Ulrik Vesterbæk